torsdag den 21. august 2008

Prague by Bike

Vi vågnede til det dejligste solskinsvejr, og tro det eller lad være, klokken var kun 7.15!!
Det hænger måske sammen med, at vi for det første gik tidligt i seng, trætte efter "en rejsedag" og trætte i hovedet af de første indtryk af Prag, men det kan også hænge sammen med, at vi - da vi nu ikke har fået den bestilte lejlighed på 5. sal (med balkon!!!) - føler at vi har sovet på en hovedbanegård i nat. Vi bor som sagt i stuen, med dertilhørende larm fra opgangen hver gang mere eller mindre ædru personer komme sjaskende hjem midt om natten, og især her til morgen hvor vi så havde fornøjelse af de morgenduelige familier med børn.... Vi overvejer ørerpropper :=)

Nå, op kom vi og vi havde besluttet at vi ville se Prag fra cykel. I går aftes så vi nemlig grupper på cykler, og tænkte at dét var en god ide! Så vi googlede "cykelture i Prag" og fandt "City Bike" som havde guided cykelturer på 2½ time til ca. 530 cz pr. pers. Så frem med kort og Politikens "Visuelle tur over Prag" for at finde City Bike.
Som førstegangsbesøgende og især pga. de lidt for os svært læselige vejnavne tog det os lidt lang tid at finde stedet. Men vi fandt det ca. 10 min. før "take off". Vi fik en sød guide og vi var kun os to og Mike fra Chicago. Vi havde en dejlig tur og det kan varmt anbefales, for lige at få en følelse af byen og dens størrelse, seværdigheder mv.


Mike, Lukas (guide) og Sanne

Resten af dagen vandrede vi rundt i Det Jødiske område (Josefov). Vi så bl a. den ældste synagoge i Europa og hvad der ellers er at se på i den gamle bydel (Staré Mésto). Undervejs spiste vi frokost i en typisk Prager kælder/grotte restaurant (U Sádlu) - typisk Böhmisk mad. Hvad kan man få andet når menu kortet KUN er på tjekkisk!




Den ældste syngoge i Europa

onsdag den 20. august 2008

Balkonen der blev væk

Så nåede vi endelig til Prag, ja nu ikke fordi turen herned var så lang - 1 time og 10 min i fly, dét kan jo ikke siges at være meget - men turen var længe ventet :=)

Old Town Appartements som vi har booket lejligheden igennem havde tilbudt at hente og bringe os i lufthavnen for 1300 CZ (ca 420 DKK) og det havde vi sagt ja til, da det så noget mere bekvemt ud end selv at skulle finde tog, taxa eller bus.
Vi ankom uden problemer og vores chauffør mødte os ved den aftalte udgang. Det var en fin tur - de kører rask til på de små snoede vejede på vej ned i dalen...
Nå, men vi bliver låst ind i lejligheden, og da vi allerede stoppede i stuen, tænkte vi; hmmm dette er da ikke den lejlighed vi har booket.
Vi kom ind i en meget stor lejlighed, men den havde lige nøjagtigt IKKE det vi havde booket den efter, nemlig Balkon! Vi talte lidt med den stakkels chauffør og han ringede til bureauet men der var ikke så meget at gøre - de havde lejet VORES lejlighed ud til nogle andre.....

Lidt irriterende, men nu vel, vi bliver her og så må vi bare gøre godt brug af badekaret.

PS man kan godt se floden fra vinduerne....

fredag den 8. august 2008

I Tivoli med Ho(l)st-Jensen



Så blev det tid til en årlige tur i Tivoli med Caroline (Mariannes Gudbarn) og resten af Holst-Jensen familien.

Vi begyndte med at IKKE se de to yngste i gruppen - Mathias 9 og Caroline 5 - kører forbi i veteranbilerne... Det tog nemlig 4 voksen og tre dankort at købe to turpass og 6 billetter... pyha svær opgave. Nå men vel udstyret med billetter og klistrende turpas, kom de to ud fra forlystelsen med et; I SÅ OS JO SLET IKKE!!

Der var kamp på liv og død da letmatros Sanne med skipper Mathias stævnede ud lige i hælene på første pirat Marianne og og første styrmand Caroline ved roret, på den gæve jolle nr 7.








Men ak og ve, de to i Jolle 15, var stålsat i deres mission med at forfølge Caroline og Marianne, men ohøj skipper, se hvad der sker når man trodser to barske sørøvere....


Der blev også prøvet andet forlystelser, hvor Mathias var sød at tage sin søster ved hånden og hjælpe hende på vej.


Efter denne væren-den-gode-storebror var Mathias helt klar til noget lidt mere dristigt, og fik lokket Marianne med op i Monsunen pyha.... Sjovt var det vel egentligt ikke, og billedet her er godt nok taget FØR vi satte i gang, men det kunne såmænd lige så godt have været fra selve turen - hvis det altså ikke lige var fordi jeg var fuldstændig fastfrosset i de ti minutter (halve timer....) det varede...... Mathias have en fin grønlig nuance i kinderne da vi kom ned.


Vi spiste i Det Kinesiske Tårn (og med forgående tur, er jeg glad for at vi ikke havde spist FØR).


Det blev også til en tur i ballongyngerne, baljerne (som vist nu hedder noget andet), Den Flyvende Kuffert og naturligvis i den gamle rutschebane

En rigtig dejlig og lun aften i hyggeligt selskab.

torsdag den 31. juli 2008

Nu med cykelhjelm!

Så lykkedes det. Sanne er nu også den lykkelige indehaver af en (smart) cykelhjelm! Den er rød og sort og fra Met - http://www.met-helmets.com/home.jsp den er supersej!

Jeg har en trippel 8 http://www.triple8.com/main3/pg_5.html som jeg er svært glad for, fordi den er lidt cool i det - tilgengæld er den ret tung i forhold til Met (og noget dyrere må jeg tilføje).

Nuvel - nu har vi begge hjelm og forholdsvis nye cykler, så nu er der intet der kan stoppe os. Se om du kan få et glimt af de to lyn hver morgen ved 7:30 tiden :)

Jeg ville have postet et billede af Sanne med hendes nye hjelm, men det er blevet forbudt mig, så det må I tænke jer til, så her et billede blot af hjelmen.

tirsdag den 8. juli 2008

Golf i Jylland, troede vi.....


Drog mod Jylland lørdag over middag - nærmere betegnet til Lyngby, pr. Trustrup - kan man komme længere ud på landet tænker du nok.... det kan man vist godt, selvom det er langt ude :=)
Nå, men vi tænkte jo vi skulle have et par dage med golf på nogle af Djurslands dejlige golfbaner, både dem vi har prøvet før og en enkelt ny, men brormand og svigerinde havde da helt andre planer med os, de er nemlig ved at få lagt nyt tag, så ikke så snart havde vi smidt bilen og udpakket Poppe og andet happengut, blev vi sat i gang med at slæbe murbrokker fra den nedrevne skorsten.... Det var da hårdt arbejde.....
Nå, men søndag var det jo godt vejr så vi skyndte os af sted til Norddjurs Golfbane før de opdagede vi var i stand til at arbejde. Det er en dejlig bane og med meget fine greens (den var lidt tør på fairways, men det har jo heller ikke regnet så meget i år). Vores spil var ikke at prale af, men banen fejlede ikke noget!
Mandag havde vi tænkt at vi ville spille på Ebeltoft, men det regnede så meget, så det opgav vi. I stedet blev vi sat til at løfte 50 sponpladder ind i garagen en ad gangen..... Pyha, vi var sgu noget lamme i armene efter den tur. Nå men det lykkes og vi kørte i stedet ned til Ebeltoft for at gå en tur på strøget - det regnede bravt og vi endte i stedet op hos Hos Walther hvor vi, som vi plejer, "kom til" at bruge alt for mange penge...*suk* :=)
Tirsdag skulle nogen arbejde mens andre var på langfart (til genbrugspladsen, som var lukket)med Charlotte og Hannibal (Chevrolet'en) med trailer. Selve turen derhen er ikke så lang, men vi for vild og kunne ikke finde Stark og da vi så havde fundet den med hjælp fra de lokale, så kunne vi ikke finde hjem til Lyngby igen... Hurra for GPS'en (når de virker).
Men alt i alt, en rigtig hyggelig og dejlig lang weekend, men hårdt arbejde :=)

fredag den 4. juli 2008

Det som ingen ved


eller "alt det som ingen ser", som en god ven blev ved med at nynne før filmen :)
Det var en rigtig god og spændende film, indtil plottet (eller mangel på sammen) blev afsløret! Lidt tynd efter min mening. Men filmen var super spændende og god ellers. Mindede mig lidt om Will Smith i Enemy of the State (tror jeg den hedder).
Nu vel, vi fik brugt de fleste af fribilletterne og kan oven i købet tage et par ekstra med til Jyderne i weekenden.

onsdag den 2. juli 2008

Flammen og Citronen


Så lykkedes det endeligt at komme i biografen - med fribilletter vi har haft liggende i næste et år - og se Flammen og Citronen.
Det var en rigtig, rigtig god film, synes vi! En del mere skyderi end vi havde foreventet, men bestemt en rigtig god filmoplevelse.
I morgen tager vi en tur mere, til enten "Det som ingen ved" eller "In the Valley of Elah". Efter at have set trailerne bliver det nok Det som ingen ved. nu får vi se.