søndag den 31. maj 2009

Jyderne i København maj 2009

oprandt dagen da Jyderne igen skulle indtage storbyen København og Valby med alle højhusene...

Efter barnedåb på Amager kom de herud og da det var så godt vejr blev vi enige om at gå op i Søndermarken og sætte os lidt, i stedet for at sidde inde og lumre i lejligheden (Marianne havde nemlig siddet inde hele dagen og læst og var lidt syg for at komme ud).

Søndag var der så dømt Københavnertur. Marianne skulle lige læse et par timer, så da hun var taget af sted, var der morgenmad, badning og sandwich-smørring.

Vi mødtes ved Vor Frue Kirke og begyndte turen derfra.
Første stop var Runde Tårn.




Henrik, CharloTTe og Marianne

Derefter var det tid til frokost og afslapning i Kongens Have


os alle fire; Henrik, CharloTTe, Marianne og Sanne

Efter gode hjemmelavede sandwichs, øl og sodavand gik turen ned til Nyhavn og en tur med kanalrundfarten, men først skulle Marianne lige hilse på en Beagle (han hed Julius).



Efter kanalrundfarten var det tid til is i Nyhavn og så hjem og lave middag.
Tak for et rigtig hyggeligt besøg!

torsdag den 28. maj 2009

Ruten til Frederiksberg Midnatsløb, nu med ZOO!

Og det ser ud som om det bliver en rigtig spændende tur.

Løberuten
"Start og mål for ruten er på Solbjerg Plads lige ved Frederiksberg Metrostation og Frederiksberg Centret" - så hvis I har lyst til at komme og heppe, så kunne det da være hyggeligt!


"Vi er stolte af igen i år at kunne inkludere ZOO som en del af ruten, da vi har indgået aftale med ZOO om at løberne undervejs på ruten får lov at løbe gennem anlægget". Dét glæder jeg mig specielt meget til og jeg må nok indrømme, at min tid pga. det nok vil blive væsentligt forringet! Man kan da ikke halse igennem ZOO med alle de dejlige dyr :=)

tirsdag den 26. maj 2009

Run Forets, run!



Ja, så er løbesæsonnen i fuld gang - dvs. det har været en lidt sløv begyndelse, men nu er der lidt mere struktur på turene.
Jeg løber 2 - 3 gange om ugen og ind til videre 4 km pr gang. De to af gangene løber jeg alene og en gang med to kollegaer. Jeg skal snarlig op på 5 km, men formoder ikke det bliver et problem.

Første løb i år er Frederiksberg Midnatsløbet den 12. juni 2009 kl 22. Det næste løb er Alt for Damernes Kvindeløb den 16. juni 2009 kl. 18.

Tiden lige nu er ikke prangende, og jeg synes også jeg løber lidt langsomt, men pt. løber jeg 1 km på ca. 7 min. Og så ser det ud til at de 5 km skulle kunne gøres 35 min. Det er OK, men som sagt ikke prangende.