lørdag den 22. oktober 2011

Min nevø, The Rapper

Så har Pelle, min ældste nevø, lavet musikvideo med en tekst (og musik, tror jeg) han selv har skrevet. Jeg synes den er rigtig god og er imponeret over hans selvindsigt og også kvaliteten. Godt gået, Pelle

tirsdag den 18. oktober 2011

Skole, kursus, dyr og andet


Det er nu igen over et halvt år siden jeg sidst skrev, øj øj øj - ikke et ret dynamisk socialt medie, jeg har mig her.
Siden sidst var jeg jo i Taipei og det er en rigtig spændende by. Den er meget ren og offentlig transport er meget billigt og meget effektivt. Selve byen er ret stor, men ikke umulig at finde rundt i, og folk er hjælpsomme, selvom det primært er de unge der taler engelsk.
Vi tog en tur udenforbyen op til te-plantagerne på skråningerne på højene/bjergene uden for byen. Det var en fantastisk udsigt og vi var også på et traditionelt te-hus.
Efter en spændende og arbejdsom tur var jeg kar til at skrive afløsningsopgave i NT2. Opgaven var ikke svær, men det tage jo stadig tid og jeg ville jo også gerne aflevere et ordenligt stykke arbejde, og det blev det også :=)
Sommeren gik med at arbejde og slappe lidt af. Jeg skulle dog lige læse gamle testamente (troede jeg) til en lille eksamen (5 ects) jeg skal tage senest i januar 2012. Kun fandt jeg ud af at det faktisk ikke skal op i GT men Nye testamente... Nå på'en igen.
Lige nu er jeg mest optaget af den afløsningsopgave jeg skak skrive i NT3 - i Romebrevet kapitel 4. Jeg har en måned til at skrive den i.
Lige nu er jeg dog mest optaget af at passe hus og hund! Det smukke Cocker Spaniel Timmi på nu snart 8 måneder. Han er livlig og glad og super nem at have med at gøre. Vi elsker at passer ham.

lørdag den 5. februar 2011

All inclusive

Hjemvendt efter en super dejlig ferie i Egypten, Hurghada, kan jeg kun sige; All incluseve, dét virker. Er man børnefamilie (især) eller som os har kun een uge og har brug for at der er sol og meget afslappende, så er All Inclusive sagen.

Vi valgte Star Tours da de synes at have de lækreste hoteller :=) og vi valgte et super lækkert resort som hed Aqua Marine.










Vi var også på en turistur i ørkenene - det var en god tur hvor vi lærte om stjerner og planeter og spise hos nogle beduiner. det var nok det bedste mad vi fik på turen, og det andet var slet ikke dårligt!!










Så alt i alt en tur med en masse afslapning, sol og pool og en lille tur i ørkenen for at få fornemmelsen af at man rent faktisk var i Egypten.

fredag den 21. januar 2011

Teologi

Jeg fik lige set at det er over et halvt år siden jeg har skrevet på bloggen og det er da bare for dårligt. Jeg har haft rigtigt travlt med arbejde og især med studiet.
Jeg bestod Praktisk Teologi i juni 2010 - et par dage efter jeg skulle have løbet Broløbet - så det valgt jeg ikke at gennemføre. Jeg havde ret svært at både nå at træne og læse, samtidigt med arbejdet. Men jeg bestod og det var det vigtigste, det blev til et 7-tal.

Sommerkursus
Så gjaldt det et sommerkursus i 14 dage i august. På BA-en på teologi har vi et valgfag og det valgte jeg at tage som sommerkursus. Kurset hed "Coaching og Teologi". Jeg tog tre ugers ferie for at gennemføre det og skrive opgaven bagefter. Det var et lidt sært kursus som strittede i rigtig mange retninger, og der var meget med Søren Kierkegaard og ham er jeg bare ikke såååå gode venner med. Jeg valgte derfor en anden indgangsvinkel og skrev ud fra bl.a. Paul Tillich. Det var interessant at fordybe sig i en tænker man overhovedet aldrig har beskæftiget sig med før, men det var også hårdt.
Jeg afleverede min opgave til tiden, og der var det nye semester allerede 1 uge henne.

NT1 (Markusevangeliet)
... Så skal jeg love for at jeg fik travlt. Puha jeg kunne godt mærke at det græske var langt, langt væk. Det var 14 år siden jeg sidst havde beskæftiget mig med det. Eksamen var så i dag og det gik godt. Det var en bestået/ikke bestået eksamen, og jeg bestod så det var dejligt.

Ferie
Nu er der så dømt ferie. Det er også virkelig tiltrængt. Jeg har ikke haft "rigtig" ferie siden i januar sidste år, så Egypten lyder rigtig, rigtig fantastisk.