20 år senere (1989) var pladsen igen centrum da Tjekkerne i protest mod politibrutalitet igen demonstrerede på Václav pladsen, hvilket endte i fløjlsrevolutionen og efterfølgende i kommunismens fald.
Vi gik ind i nationalmuseet mest for at se de trapper som bruges som kulisse til MI, men blev grebet af udstillingen om oprøret i 68/69.
Derefter gik vores tur ned i den gamle bydel (Stáre Mesto) og dalrede lidt rundt i området - de mest interessante ting at se der, er Det gamle Rådhus med rådhusuret og Tyn Kirken.
Efter en tur i karbad gik vi ud igen, for at spise. Vi havde fundet en lækker restaurant tidligere på dagen og havde bestemt at der ville vi spise. Den hedder Sahara Cafe . Lækker mad i skønne omgivelser - gårdhaven kan varmt anbefales.
Vi nåede kun lige akkurat hjem inden uvejret brød løs med kaskaderegn, lyn og torden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar