torsdag den 21. august 2008

Prague by Bike

Vi vågnede til det dejligste solskinsvejr, og tro det eller lad være, klokken var kun 7.15!!
Det hænger måske sammen med, at vi for det første gik tidligt i seng, trætte efter "en rejsedag" og trætte i hovedet af de første indtryk af Prag, men det kan også hænge sammen med, at vi - da vi nu ikke har fået den bestilte lejlighed på 5. sal (med balkon!!!) - føler at vi har sovet på en hovedbanegård i nat. Vi bor som sagt i stuen, med dertilhørende larm fra opgangen hver gang mere eller mindre ædru personer komme sjaskende hjem midt om natten, og især her til morgen hvor vi så havde fornøjelse af de morgenduelige familier med børn.... Vi overvejer ørerpropper :=)

Nå, op kom vi og vi havde besluttet at vi ville se Prag fra cykel. I går aftes så vi nemlig grupper på cykler, og tænkte at dét var en god ide! Så vi googlede "cykelture i Prag" og fandt "City Bike" som havde guided cykelturer på 2½ time til ca. 530 cz pr. pers. Så frem med kort og Politikens "Visuelle tur over Prag" for at finde City Bike.
Som førstegangsbesøgende og især pga. de lidt for os svært læselige vejnavne tog det os lidt lang tid at finde stedet. Men vi fandt det ca. 10 min. før "take off". Vi fik en sød guide og vi var kun os to og Mike fra Chicago. Vi havde en dejlig tur og det kan varmt anbefales, for lige at få en følelse af byen og dens størrelse, seværdigheder mv.


Mike, Lukas (guide) og Sanne

Resten af dagen vandrede vi rundt i Det Jødiske område (Josefov). Vi så bl a. den ældste synagoge i Europa og hvad der ellers er at se på i den gamle bydel (Staré Mésto). Undervejs spiste vi frokost i en typisk Prager kælder/grotte restaurant (U Sádlu) - typisk Böhmisk mad. Hvad kan man få andet når menu kortet KUN er på tjekkisk!




Den ældste syngoge i Europa

Ingen kommentarer: